RygCenter
Aps.
Tværfaglig Kiropraktor Klinik
Skjern

 
 

Det behandler vi

Hvor gør det ondt? - (Klik for at åbne/lukke)

Klik på knapper:
De tænder/slukker for beskrivelser.
Modiske forandringer (Type 1)
På MR-scanninger kan man nogle gange se disse forandringer, som er hævelse i ryghvirvlen - altså indeni knoglen. Hævelsen ser ud til at opstå, hvis en discus prolaps siver ned i knoglen. Der kan også støde en infektion med en særlig bakterie til, som trives i de iltfattige områder i knoglen. Der er lavet forsøg med behandling gennem flere måneder med antibiotika. Det kan være virksomt, men er ofte forbundet med bivirkninger fra maven og problemet kan desværre også komme igen efter endt kur. En ny behandling med højintensitets laser ser lovende ud og vi tilbyder selv denne behandlingsform.
Håndledssmerter:
Hånd og håndled
'Der er mange små håndledsknogler og tilhørende led mellem dem. Det betyder også at der er mange led, der kan låse, hvis man f.eks. snubler og tager fra med hånden. Det er ikke nødvendigt at forstuve håndleddet for at få stramme og låste led. Man kan naturligvis være lokalt øm i hånd og håndled hvis der er dårlig funktion. Det kan også hyppigt give sig udslag i tendens til tennis- og golfalbuer (link) eller ”musearm”. Det skyldes at musklerne skal arbejde hårdere for at bevæge det stive håndled, disse spændinger(link) kan så nå et niveau, hvor der kommer ømhed eller smerte og direkte irritation af senehæftet på albuen.
Ankelskader:
Fødder og ankler
Fødderne er vores primære fysiske kontakt med omgivelserne og derfor er det særdeles vigtigt, at de er velfungerende. Enhver forstyrrelse her skal der kompenseres for længere oppe, og det vil bidrage til at øge spændingsniveauet( hyperlink til spændinger) og dermed skal der mindre til før man kan få symptomer et eller andet sted i bevægeapparatet. Man kan naturligvis have en frisk forstuvning, som  kræver behandling af eventuelle låste led, laser til at øge helings hastigheden og smertelindring samt måske tape til støtte og hjælp til at undgå den ømme retning når man går bagefter.
Men der kan også  ofte være stivheder og låsninger fra gamle forstuvninger, som du ikke tænker over længere, da de ikke gør ondt. Nogle gange vil du dog tro, du har fået løse ledbånd i en ankel der har været forstuvet, fordi du let vrikker om på den igen og igen. Dette er ofte et tegn på at hælknoglen ikke bevæger sig nok udad i neutral stilling, så lander du for langt ude på hælens runding og vil være på kanten af at vrikke om hele tiden.
Naturligvis kan ledbåndene også være blevet for løse, men det  vil undersøgelsen også afsløre.  Så vil du skulle have øvelser til at styrke stabiliteten og bedre balancen, da man vil have mistet noget af fornemmelsen for anklens stilling og dermed ikke længere kan reagere hurtigt på, at anklen begynder at vrikke om - og derfor ikke når at stoppe bevægelsen før det er for sent.
Vi vil meget tit screene dine ankler og fødder for disse gamle problemer, da de som omtalt kan bidrage til problemer i knæ,  hofte, bækken og ryggen, endda helt til nakken.
Spændinger i muskler kan opstå som følge af kulde og træk, forkert holdning og arbejdsstilling eller  manglende stabilitet i rygsøjlen.
Manglende stabilitet eller korrekt støtte til rygsøjlen gør, at andre muskler automatisk vil gøre deres bedste for at holde på ryggen.
Da dette er en form for ensformigt arbejde bliver musklerne trætte, spændte og ømme.
Desuden vil de, efter lang tids overarbejde blive forkortede og vil kunne bidrage til en ond cirkel pga.  dårligere overordnet funktion. Se også ar .

Følelsesmæssige årsager til spændinger er også ret almindelige og en alt for travl hverdag eller direkte stress kan sætte sig og forårsage, eller forværre øvrige problemer.
Lændesmerter:
Lændesmerter er en af de hyppigste ting, vi behandler. Det skyldes, at lænden som man kan kalde fundamentet i ryggen er meget udsat for overbelastninger. Man kan let påvirke lænden uheldigt med dårlige vaner. Hvis man sidder og falder sammen, så der ikke er et lille svaj i lænden, svarer det til at stå og bukke sig forkert. Det belaster bruskskiverne og kan med tiden udvikle sig til en discus prolaps.  Der er naturligvis også facetled og muskler, der skal fungere som en helhed sammen med bruskskiverne. Når du bukker dig, er det vigtigt at huske, at hofter og knæ kan og skal bukkes, så dit lille naturlige lændesvaj ikke begynder at krumme modsat, på den anden side skal svajet heller ikke overdrives, da det så klemmer facetleddene, som sidder bagtil. Se for dig afrikanske kvinder på markarbejde, de kan kun holde til den slags arbejde, når arbejdsstillingerne er korrekte, og som man kan se, bibeholder de i reglen et let lændesvaj. Det er en træningssag, at kunne dette, og vi kan let miste eller mangler måske ligefrem kropsfornemmelsen for disse bevægelser helt fra barns ben. Dermed er vi uden at vide det mere sårbare overfor rygskader.
Knæproblemer:
Knæ bliver påvirket meget af føddernes funktion og går man meget indad på foden, såkaldt funktionel platfodethed, vrider det en del i knæet for hvert skridt med gener til følge. Derfor skal der en grundig undersøgelse til for at finde årsagerne til problemet og ikke nødvendigvis kun behandle der, hvor der er symptomer. Dette gælder også, hvis man har fået et vrid i knæet på skiferien eller lignende traume. Her er det naturligvis også vigtigt at finde ud af om ledbånd, korsbånd og meniskerne er intakte, samtidigt med at man kan have fået ledlåsninger der bidrager til generne.
Lyske-og Lændesmerter:
Lændesmerter er en af de hyppigste ting, vi behandler. Det skyldes, at lænden som man kan kalde fundamentet i ryggen er meget udsat for overbelastninger. Man kan let påvirke lænden uheldigt med dårlige vaner. Hvis man sidder og falder sammen, så der ikke er et lille svaj i lænden, svarer det til at stå og bukke sig forkert. Det belaster bruskskiverne og kan med tiden udvikle sig til en discus prolaps.  Der er naturligvis også facetled og muskler, der skal fungere som en helhed sammen med bruskskiverne. Når du bukker dig, er det vigtigt at huske, at hofter og knæ kan og skal bukkes, så dit lille naturlige lændesvaj ikke begynder at krumme modsat, på den anden side skal svajet heller ikke overdrives, da det så klemmer facetleddene, som sidder bagtil. Se for dig afrikanske kvinder på markarbejde, de kan kun holde til den slags arbejde, når arbejdsstillingerne er korrekte, og som man kan se, bibeholder de i reglen et let lændesvaj. Det er en træningssag, at kunne dette, og vi kan let miste eller mangler måske ligefrem kropsfornemmelsen for disse bevægelser helt fra barns ben. Dermed er vi uden at vide det mere sårbare overfor rygskader.
Brystsmerter:
Smerter i bryst-ryggen skyldes oftest låsninger i facetlleddene eller ribbensleddene. De kan holde sig til bagsiden, men også stråle rundt til siden eller forsiden , evt. som ”et spyd igennem” fornemmelse. Smerten kan være meget jagende og hvis den sidder i venstre side kan man godt frygte, om det kommer fra hjertet. Hvis smerten forværres med en dyb indånding eller en vridebevægelse i overkroppen kan man, uanset at smerten er slem, godt stoppe med at være bange for hjertet, det er så fra leddene, der er hævede og låste. Som førstehjælp kan man bruge en ispose med et viskestykke omkring i ca 15 minutter på det slemme sted i ryggen. Det kan gentages med 1-2 timers interval. Det bør naturligvis også undersøges og behandles ved en Kiropraktor.
Hoftesmerter:
Hofter der ikke bliver brugt nok i de daglige bukkebevægelser bliver stive og kan dermed  bidrage til belastninger i naboleddene knæ, bækken og lænd. Med tiden kan der opstå slid i hofterne, ofte føles smerterne herfra oftest i knæene. Selv om der er kommet slid i en hofte kan man ofte med behandling og øvelser lindre så meget, at tidspunktet for at man skal have en ny hofte kan udskydes i flere år. Det er en stor fordel, da reservedele heller ikke holder evigt og fordi man ikke kan skifte hofter ud ret mange gange.
Discus prolaps:
Hvis en bruskskive/discus er revnet så der siver materiale ud og måske endda får en direkte udbulning, vil der opstå en voldsom hævelse, som kan trykke på en nerve. Ud over voldsom Iskias vil der være tegn på at signalerne i nerven ikke længere kan komme frem og tilbage. Dvs. man kan få en lammelse i muskler et sted i benet. Hyppigt er det hæl- eller tågang der rammes af svaghed, eller storetåen kan ikke bøje bagover/løftes fra gulvet så godt længere. På følesiden kan der opstå snurren og prikken eller nedsat berøringssans det sted i benet, som hører til nerven. Man kan ofte også blive skæv til den ene side, har typisk flere smerter sidst på natten end når man går i seng og vil opleve at almindelig håndkøbsmedicin ikke lindrer.
Meget ofte kan man med korrekt behandling og individuel træning over nogle uger få nerven fri igen og undgå en operation. Hvis ikke der er særligt voldsomme lammelser eller andet, der kræver akut kirurgi, er man faktisk ofte stillet bedre uden kirurgi, når der gøres status et år senere. Man skal dog uanset kirurgi eller ej altid regne med at skulle træne gennem flere måneder for at få et godt resultat på lang sigt. Men så kan en prolaps også i løbet af nogle år hele op og endda i en del tilfælde helt forsvinde, så den ikke længere kan ses på en MR-scanning.
Kæbeled:
Kæbeleddene sidder lige foran øregangen. Der kan opstå klikkende lyde og smerter her. Hvis bidfunktionen er blevet ændret f.eks. hvis en tandfyldning er bare en anelse for høj, eller der mangler tænder, kan det give anledning til problemer, som naturligvis kræver et besøg ved tandlægen. Der kan dog efterfølgende være behov for at få kiropraktisk eller kranio-sakral behandling for at fjerne den kæde af spændinger(link) der måske har siddet længe. Man kan også få spændinger ved ubevidst at holde fortænderne sammen, det vil nemlig udløse en refleks i tyggemusklerne, som spænder op og til sidst giver smerte lokalt eller bidrager til  hovedpine.
Fødder og ankler:
Fødderne er vores primære fysiske kontakt med omgivelserne og derfor er det særdeles vigtigt, at de er velfungerende. Enhver forstyrrelse her skal der kompenseres for længere oppe, og det vil bidrage til at øge spændingsniveauet( hyperlink til spændinger) og dermed skal der mindre til før man kan få symptomer et eller andet sted i bevægeapparatet. Man kan naturligvis have en frisk forstuvning, som  kræver behandling af eventuelle låste led, laser til at øge helings hastigheden og smertelindring samt måske tape til støtte og hjælp til at undgå den ømme retning når man går bagefter.
Men der kan også  ofte være stivheder og låsninger fra gamle forstuvninger, som du ikke tænker over længere, da de ikke gør ondt. Nogle gange vil du dog tro, du har fået løse ledbånd i en ankel der har været forstuvet, fordi du let vrikker om på den igen og igen. Dette er ofte et tegn på at hælknoglen ikke bevæger sig nok udad i neutral stilling, så lander du for langt ude på hælens runding og vil være på kanten af at vrikke om hele tiden.
Naturligvis kan ledbåndene også være blevet for løse, men det  vil undersøgelsen også afsløre.  Så vil du skulle have øvelser til at styrke stabiliteten og bedre balancen, da man vil have mistet noget af fornemmelsen for anklens stilling og dermed ikke længere kan reagere hurtigt på, at anklen begynder at vrikke om - og derfor ikke når at stoppe bevægelsen før det er for sent.
Vi vil meget tit screene dine ankler og fødder for disse gamle problemer, da de som omtalt kan bidrage til problemer i knæ,  hofte, bækken og ryggen, endda helt til nakken.
Hovedpine:
Hovedpine kan skyldes mange ting, men langt den mest almindelige årsag er
spændinger i nakke og skulderågets muskler og evt. tyggemusklerne, samt låsninger (stramhed) i nakke og brystryggens led. Ud over at finde og behandle disse samt eventuelt underliggende årsager, vil vi også have fokus på at klarlægge, om der er andre årsager som f.eks. forhøjet blodtryk, der kræver lægelig behandling.
Albue:
Tennisalbue/musearm

Smerter i armen kan skyldes mange belastnings typer, der påvirker musklerne direkte f.eks. brugen af computer mus, altså små hyppigt gentagne bevægelser eller større bevægelser udført knapt så ofte, men med for stor belastning,  Naturligvis kan skader ved sport eller i fritiden også sætte problemer i gang. Under alle omstændigheder kræves en grundig undersøgelse af omkringliggende led mm. for at klarlægge årsagerne til problemet. Der skal også tjekkes, om der er udstrålende smerter fra nakken, som helt eller delvist er medvirkende til generne. I benet kaldes dette ischias, men der er ikke noget ”fint” ord for dette i armen.
Svimmelhed:
Svimmelhed kan skyldes rigtigt mange ting. Hvis det er den mildere type, som er en fornemmelse af at være lidt ved siden af sig selv, gynge eller svaje som på en båd og eventuelt let sløret syn, kan det skyldes
spændinger og låsninger øverst i nakken.
Hvis det er en voldsom svimmelhed, der gør at man falder eller ikke kan gå lige, uden at støtte sig til noget, kan der være tale om alvorlige problemer, der kræver hurtig lægelig vurdering.
En undtagelse er voldsom svimmelhed udløst af hurtige drej med hovedet, eller når man vender sig i sengen. Her er der oftest tale om en øresten, der i det indre øre skaber problemer. Der er en særlig manøvre som Kiropraktorer og ørelæger kan udføre, der meget ofte afhjælper dette problem med få behandlinger.
Kroniske problemer og hyppigt tilbagevendende problemer:

Mange kroniske og tilbagevendende problemer har sin rod i dårlig holdning og forkert eller dårlig 
vejrtrækning samt deraf følgende mangelfuld stabilitet i rygsøjlen og ekstremiteterne.
Disse dårlige vaner kan ændres, men det tager tid og kræver kyndig vejledning.
Det tager også tid og velvalgte øvelser, at opbygge styrke i muskler der ikke har spillet med i det store orkester af muskler, der hele tiden sørger for ikke alene stabilitet, men også mobilitet.
Tænk på de skiftende funktioner af arme og ben når du går.
Den korrekte træning, hvor den korrekte kvalitet af muskel samarbejdet trænes er det vigtigste - i første omgang ikke hvor hårdt du kan træne. Der skal nemlig bygges op fra bunden.
Når du har fået en grundlæggende fornemmelse for, hvad god stabilitet er, kan du også mere sikkert træne på egen hånd i et motionscenter eller på et hold.
Når muskelvæv sener og muskelhinder (fascier) har været forkortet gennem lang tid kræver det langvarige stræk teknikker og ofte hjælp af behandler, de vanlige 30 sek. er slet ikke nok.
Der kan også være
arvæv  som er kommet efter operationer eller skader. Især ar i mave regionen kan forstyrre og er en hyppig men overset kilde til gener, da arrene ofte ikke selv giver gener af nævneværdig karakter.
Iskias:
Iskias nerven i benet har lagt navn til denne gamle betegnelse for smerter ned bag i benet. Det er heldigvis ikke ret tit at denne nerve er i klemme, eller at  nerverødderne fra lænden som danner ischias nerven er i klemme, som ved en discus prolaps. Baldemuskler, bækkenled og lændens led kan alle stråle smerter ned i benet. For at klarlægge årsagen til at du har Iskias kræves derfor en meget grundig undersøgelse af ovenstående og måske også en røntgen undersøgelse.
Nakkesmerter:
Nakken
Smerter, stivhed,
spændinger samt nedsat bevægelse i nakken kan opstå både akut som et hold i nakken, hvor der kommer et facetled i klemme eller efter et uheld, en såkaldt piskesmælds læsion, som er en forstrækning af nakkens led og muskler. Der kan også ved piskesmælds  skader, slag på hovedet og direkte  hjernerystelser opstå forstyrrelser i samarbejdet mellem alle de dele/systemer som i central nervesystemet styrer vores bevægelser og regulerer smerter. Her kræves en grundig undersøgelse af bla. balance og synskoordinationen. Finder man problemer med disse ting kan det være med til at fastholde smerter og dårlig funktion, fordi god funktion og smertefrihed er afhængig af disse sanser.

Bækken
Bækkenleddene sidder lige under ”smilehul-lerne” på begge sider af korsbenet. De kompenserer for mange belastninger der kan opstå fra benene, f.eks. stivhed i en ankel, som har været forstuvet uden at være øm længere eller hvis man har for vane at stå og hænge på det ene ben eller sidde meget med korslagte ben. Leddene kan blive ømme, både hvis de er låste, og hvis de har fået øget bevægelighed. Den øgede bevægelighed kan være som kompensation til ovenstående eller hvis de er blevet løsere som følge af hormon påvirkningen i sidste del af en graviditet, altså bækkenløsning. Det behøver dog ikke at være bækkenløsning, hvis man får ondt nederst i ryggen og er gravid. Man kan pga øget vægt og øget lændesvaj få ondt af alle de årsager, hvor behandling af låste led er løsningen. Derfor er det vigtigt at få undersøgt årsagen, herunder også at få mærket leddene efter hos en Kiropraktor. Hvis man også har smerter ved skambenet foran, stiger sandsynligheden for at det er bækkenløsning. Her vil et smalt bælte der støtter bækkenringen uden at klemme på maven ofte kunne lindre.
Arm og skulder:
Skulderen er vores mest bevægelige led i kroppen og det stiller ekstra store krav til muskelophængets evne til at stabiliserer korrekt under bevægelser. Gør de ikke det, eller falder man sammen i holdningen kan man få ”Impingement”, dvs. sener og/eller slimsække kan komme i klemme mellem skulderbladets yderste kant og overarmsknoglens kuglehoved. Dette giver en smertefuld hævelse.
Man kan anvende flere typer behandling der dæmper betændelsen, f.eks. akupunktur, laser, is og gigtmedicin. Men det er samtidigt meget vigtigt at man får forbedret koordination, stabilitet og holdningen gennem den rette kombination af behandling af led, stabilitetstræning og evt. holdningskorrektion.
Musearm:
Begrebet dækker over flere forskellige problemstillinger, som kan opstå, som følge af meget arbejde ved en PC.
Irritation af nerven, der giver albuestød, kan også give mere langvarige snurrende fornemmelser og evt. smerter i albue og underarm til lille- og ringfingeren. Der kan endda  komme problemer med at rette disse 2 fingre ud (Kubiske tunnel syndrom).

Hvis irritation af en af de andre nerver sker ved håndleddet, og samme type symptomer opstår i tommel-, pege- og langfinger hedder det ”Carpal tunnel syndrom”.

Tennisalbue  og skulder gener fra irriterede sener og slimsække, samt udstråling af smerter eller snurren fra nakken , kan også være dele af begrebet musearm.

Der er behov for grundig undersøgelse og gennemgang af arbejdsstillinger, samt din holdning.
Fingersmerter:
Fingrene kan let begynde at gøre ondt. Især tommelfingeren har nogle store muskler, der kan komme myoser/spændinger i. De kan give smerter, som kan stråle ud i fingeren. Man kan forledes til at tro, at det er et led, der gør ondt. Der kan også være udstrålende smerter fra andre steder i armen eller helt fra nakken. Derfor skal det undersøges grundigt.

Slidgigt i fingrene bliver hyppigere med alderen. Høj intensitets laser behandling kan virke smertestillende og irritationsdæmpende.
Fiber- & andre bløddelsskader:
Man bør straks selv begynde behandlingen af forstuvninger og fibersprængninger eller trælår efter ”RICE” princippet.
Rest = hvile
Ice = is
Compression = kompression
Elevation = løfte op, gerne over hjerteniveau, hvis muligt - lig evt. ned.
Det vil mindske blødning og hævelser, at holde det skadede sted i ro et par dage og lægge is på gentagne gange, gerne med et fast tryk.

Alt efter typen af skade kan man ofte have stor gavn af høj intensitets laser, ultralyd og taping.

Bevægeapparatet

 
Kroppen er skabt til bevægelse

Vi er skabt til bevægelse og de fleste smerter vi som mennesker oplever gennem livet stammer fra vores  muskler og led i ryg, nakke ben og arme, kort sagt bevægeapparatet. Bevægeapparat er også vores største ”organ”. Kontrollen af bevægeapparatet sker fra vores hjerne,vi kan frembringe bevægelser på kommando. Men meget sker også pr. automatik. Problemet er at denne automatik kan svigte uden at vi lægger mærke til det . ”Automatikken” aktivere bla.de muskler der støtter rygsøjlen inkl. mellemgulvet og bækkenbunden. Hvis ”automatikken” ikke sørger for at  de rette muskler bruges på det rette tidspunkt i vore bevægelser ses det på vores holdning og man overbelaster lettere ryg og nakke.

Nogle gange kan man let ved såkaldt stabilitetstræning lære at bruge musklerne igen. Men en hel del oplever at det er ”umuligt”at finde ud af at spænde de rigtige steder. I disse situationer kan man heldigvis genaktivere ”automatikken” og samtidigt kropsfornemmelsen v.h.a. ”Reflex Locomotion Stimulation”(RLS), så træningen kan blive effektiv.
Mange har til træning fået at vide at de skal ”Trække navlen ind”.Det aktiverer dog sjældent de rigtige muskler og er ikke særligt funktionelt - hvem løfter og trækker navlen ind samtidigt?.Det man skal træne er præcist det man vil være god til.Dette gælder ved rygtræning såvel som det ikke hjælper at cykle hvis du vil være god til at løbe. Banalt vil man måske sige, men det er overraskende hvor mange der træner på en måde der ikke fremmer det de egentlig ønsker!
Har du ondt disse steder,
kan vi sikkert behandle det.
På dette link kan du se nogle små videoer om hvordan Kiropraktik virker. Der er dansk tale, selvom teksten er engelsk.

http://www.kirodanmark.dk/Kiropraktik

Spædbørn / børn

Spædbørn
Det er noget af en belastning at blive født. Nakken på babyen bliver udsat for stort tryk og vrid samtidigt. Det går heldigvis som oftest fint, men nogle gange kan det give låsninger i nakken eller resten af ryggen. Dette kan også ske ved kejsersnit. Låsninger kan naturligvis gøre ondt ligesom på voksne, men af gode grunde kan dette ikke kommunikeres til os  Derfor vil barnet være mere utilfreds end normalt og måske være svær at trøste eller ligefrem have Kolik. Når barnet har ondt er dets eneste måde at fortælle os det på ved gråd og kropssprog. Dvs. bukke og krumme sig sammen eller lave en flitsbue. Disse kraftige bevægelser kan så give anledning til at der pruttes og/eller gylpes mere, da det øger trykket i maven - der behøver altså ikke at være spor galt med maven som man engang troede, og derfor hjælper det heller ikke på kolik at give Mylikon ol..

Kolik er typisk noget der starter i de første uger efter fødslen og fortsætter i flere måneder hvis det ikke behandles. Man kalder det også ofte 3 måneders kolik, da det ofte aftager efter 3 måneders alderen. Det gør det givet vis fordi barnet der begynder at have fået så meget motorisk styrke og kontrol med hovedets bevægelser, at det selv kan begynde at kompenserer for de låste led. Desværre kommer leddene altså ikke fri af sig selv og  kan senere bidrage til  problemer som hyppige mellemørebetændelser og senere hovedpine i skolealderen, sågar problemer med indlæring og hyperaktivitet ser ud til at kunne blive en følge af øvre nakke låsninger, der ikke bliver behandlet (KISS-KIDD syndrom)

Problemer med amning kan ligeledes opstå, når det øverste af babyens nakke er låst fordi det påvirker evnen til at suge og synke, måske vil babyen heller ikke se til den ene side eller gør det meget sjældent og det kan medføre at hovedet bliver skævt med tiden. Det er en dårlig ide at vente med at få løst denne asymmetri i bevægelserne til hovedet faktisk er meget skævt, for så er det ikke sikkert faconen retter sig helt igen, det vil også give asymmetri med andre motoriske funktioner.

Der er derfor brug for at en grundig undersøgelse af bla. spædbarnets rygsøjle og om den motoriske udvikling er alderssvarende og symmetrisk. Ofte hjælper det hurtig at løsne de(t) låste sted, men er motorikken meget asymmetrisk, kan vi suppleres med Refleks Bevæge Stimulation (Vojta terapi).

Ting at tænke på når du lægger dit spædbarn. Det er nu almen viden at spædbørn ikke skal sove på maven, fordi der er en ganske lille risiko for vuggedød. Men når spædbarnet er vågen er det særdeles vigtigt, at det allerede helt fra begyndelsen også anbringes på maven, når det er vågent. Det skyldes, at det ene af de 2 bevægemønstre alle vores bevægelser sammensættes af - nemlig krydsmønstret - kun trænes i denne stilling. Det er vigtigt for den senere kravle og gåfunktion. I rygliggende stilling trænes det andet mønster - rulning, som jo skal kunne ske til begge sider. Derfor skal man som nævnt ovenfor kunne se til begge sider, fordi øjnene og  hovedet altid er det, der starter bevægelsen, og begge sider skal trænes lige meget for optimal funktion.

Anbring aldrig dit barn i stillinger, som det ikke selv kan komme i eller ud af igen for egen kraft. Det uanset om barnet stopper med at græde, når det sættes op fra liggende. Barnet græder fordi det ønsker at komme op i en højere stilling og derfra kan erobre mere af den spændende verden, som omgiver det. Men sætter man barnet op før det selv er stærkt nok til det, er der meget stor risiko for, at man giver det en meget dårlig vane med at falde sammen, når det fremover sætter sig op og det kan lægge kimen til problemer i fremtiden. Det er heller ikke en ubetinget god ide, at barnet der er ved at  lære at gå støttes af en voksen og går med en eller begge arme helt over hovedet - det er ikke naturligt senere i livet, og giver risiko for holdnings forstyrrelser. Eventuel støtte skal ikke forhindre normale armbevægelser, så hellere lade det bumpe ned igen, så træner det selv i at komme op igen og bliver stærk og stabil.

Vokseværk
Vokseværk, altså ondt i led og muskler i ”voksealderen”, behøver ikke skyldes, at man vokser for hurtigt. Det begynder lettere at gøre ondt, hvis der er låsninger og tilhørende muskelspændinger i forvejen. Pga. væksten bliver de trukket mere i, det gør ondt. Man skal aldrig slå sig til tåls med smerter i  ryg, arme eller ben hos børn, det kan være de tegn der viser, at noget bør gøres. Hvis man sikrer, at der er allerede fra barnsben er bevægelsesfrihed, stabilitet og god motorik, vil man væsentligt nedsætte risikoen for, at der senere kommer alvorlige rygproblemer. De fleste akutte smerter hviler på et fundament af kronisk dårlig funktion.

Som bonus information kan nævnes at ca. 90% af de smerter et menneske kommer til at opleve i hele sit liv, skyldes led og muskel problemer.

Vejrtrækning

 
Vejrtrækning

Vi gør det hele tiden uden at tænke over det. Men her kan automatikken også blive forstyrret,af dårlig holdning, vaner som at holde maven trukket ind, stress o.m.a.. I stedet for som man normalt at lade maven bevæge sig udad ved indåndingen kommer man til at løfte skuldrene let. Dette løft sker mere end 10.000 gange dagligt - ja så mange gange trækker vi vejret- mindst. Dette kan med rette kaldes ensformigt gentaget arbejde for skulderågets muskler.Den slags giver nakkespændinger,smerter og er en meget hyppig medvirkende årsag til spændingshovedpine.

Disse hovedpiner er ikke til at slippe af med uanset behandlingsmetode, hvis det underliggende problem, den såkaldte ”paradoksale vejrtrækning” ikke tages hånd om også. Paradoksal vejrtrækning giver også en skjult hyperventilation som kan skabe andre problemer bla. Forværring af asthma. Der kan læses mere om disse problemer på:
http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2010/11/02/buteykoterapi-2, søg evt. selv på nettet, Buteyko, giver mange hits.

Behandlingen af den Paradoksale vejrtrækning kan bestå af bevidst træning, hvis kropsfornemmelsen er god, ellers startes med Reflex Locomotion Stimulation (RLS) så automatikken med den dybe mavevejrtrækning kan hjælpes i gang, hvorefter bevidst træning bliver mulig. Mellemgulvsmusklen er ikke alene aktiv i vejrtrækningen men også en vigtig del af støttemuskulaturen for ryggen og det er hele dette system som aktiveres vha. RLS.

Behandling af ar

 
AR

Ar, især operationsar i maveregionen, f.eks. efter blindtarms- og galdestens operationer, eller kejsersnit og underlivsoperationer (også kighul operationer) kan være kimen til smerter langt fra arret, og uden at man mærker arret!. Dvs. et problem ar vil hvis man trykker i dybden være ømt og stramt, et såkaldt aktivt ar. Dette har intet m arrets kosmetiske udseende at gøre , og et par kighuller kan også dække over megen ømhed og stramhed i dybden. Går der betændelse i operationssåret volder arret dog ekstra hyppigt problemer da der er mere stramt og større.
Via komplekse mekanismer i nervesystemet hæmmes muskulaturen med det aktive ar, ikke kun lokalt men i hele den samarbejdskæde musklen er en del af. Sidder arret i maven er det typisk funktionen i lænd eller endog nakken der påvirkes med overbelastning og smerter til følge.
Det er typisk også svært at få behandling og træning til at virke optimalt før arret er behandlet.

Behandling foregår med såkaldte ”Release teknikker” bestående af langsomme dybe stræk vha. fingrene og hjemmebehandling med varmedunk eller kornpude 30-45 min dagligt i en periode. Dette får vævet i og omkring arret til at løsne sig og ophæver den negative indflydelse på muskulaturen.

Det kan ske at ar genaktiveres efter feber, typisk influenza. Man må så se om hurtig indsats med varmen er nok eller om der skal fornyet behandling til med de langsomme stræk

Fødder og indlæg

Indlæg

Hvis der konstateres behov for indlæg, eller der opstår mistanke om at fødderne er årsag til dine gener i ryg eller ben, råder vi over elektronisk måleudstyr, en såkaldt Gaitscanner. Med dette udstyr kan man måle nøjagtigt hvordan gangfunktionen er og få mange vigtige detaljer det blotte øje ikke kan opfange. Denne måling og oftest også et aftryk af foden i en skumkasse, giver det præcise billede af problemet, så indlæg kan tilpasses nøjagtigt og dermed korrigere for fejlfunktionen.

Hvordan foregår en Gaitscan? :
Selve Gaitscanningen udføres med en elektronisk plade som er forbundet med en computer. Pladen består af 4096 sensorer som tager 125 målinger/sek. af fodens tryk mod pladen når man går på den. Derved registreres bevægelsen af de fleste af fodens knogler . Dette kan vises på skærmen som både 2-D og 3-D billeder. Denne information bliver samlet sammen i en analyse rapport som kan udskrives til dig. Denne information er også meget vigtig for laboratoriet der specialfremstiller indlæggene til dine fødder.  


Til højre:
Normale fødder.

Til venstre:                                     
Det mest almindelige problem ...
Overdreven "indadvrik" af hælen.

Højintensitets laser behandling

Højintensitets laser behandling

Vi tilbyder behandling med ASTAR´s Polaris HP S højintensitets laser som har 2 bølgelængder.
Den ene giver mulighed for hurtig smertelindring i dybden gennem varmepåvirkning.
Den anden har biostimulerende effekt som virker over længere tid og fremmer bla. fjernelse af inflammation og hævelser, som også bidrager til smerter.

Det er oftest nødvendigt med 3-5 behandlinger med få dages interval for at sætte helingen i gang.
Derudover kan der, alt efter tilstandens sværhedsgrad, kræves yderligere behandlinger med længere intervaller.

Har man slidgigt i hænder og fødder kan der ofte gives lindring af smerterne med laser behandling med ugers intervaller. Dette kan være et alternativ, hvis man ikke tåler gigtmedicin eller ikke ønsker at tage den slags.
Menu